Nov 2, 2018
Han er en af de bedste danske serietegnere - og en af dem, der har haft størst indflydelse på den danske albumtegneseries udvikling siden 1980'erne. Han har lagt Valhalla på hylden - men den er jo stadig en klassiker, og det er selvfølgelig meget den og dens ret markante udvikling, vi taler om. For Peter Madsen er gæst i Stegelcast, og det er blevet til en fantastisk episode for alle, der kan lide tegneserier.
Peter og jeg arbejdede sammen på Valhalla-filmen - så vi har sammen oplevet det store skift fra tegneserie til tegnefilm. Men der er masser af ting fra hans arbejde, jeg har glædet mig til at spørge ham om - og han er heldigvis en mand, der gerne vil fortælle om sit arbejde.