Preview Mode Links will not work in preview mode

Stegelcast


Jan 12, 2021

Nu, hvor podcast-markedet er blevet strømlinet og store podcastere slutter sig til Podimo og leverer flot producerede og gennemarbejdede værker, der kan leve evigt, er det tid til at se på, om selv Stegelcast kræver fornyelse.

Umiddelbart er svaret nej. Men alligevel. Sidste forår arbejdede jeg og Ole Knudsen, Stegelcasts hyppigste gæst med det faste Lost Comics format, på at gøre det på en ny måde. Vi lavede to episoder af en ny slags Stegelcast, og droppede det så igen. Hvorfor? Aner det ikke, men det har nok spillet ind, at podcasteksperter sagde, at det var slut med den slags podcasts, hvor to venner bare sludrede om noget, de godt kan lide.

Men efter moden overvejelse blev vi enige om at gøre det alligevel. Så her den første af et nyt spor i Stegelcasts verden - Stegelcast med Knudsen & Stegelmann - eller hvad man nu vil kalde det.

I første episode taler vi om Solaris, både filmene og bogen, om Zarak, en mærkelig engelsk eksotisk action-film fra 1956 og Kiplings Junglebogen i de nye udgaver.

God fornøjelse!